Grenaa Roklubs Sanghæfte
Nr. 1A
1.
Rosang i Grenaa Roklub (2018).
Melodi: Bent Fabricius Bjerre,
Sang med Daimi: ”Gåhh, Gåhhh.... - ud at gå en tur”. (Film: ”jeg er sgu min egen").
RO, roohh....
Bare ud at ro
RO, roohh...
Ud på det blå og ro
Kig´ på en bølgetop, Spark´ fra i dine ben,
Vand i agters rislen, Gyyynger nu på en steeen??! (Naaaj-vel?)
RO, roohh....
-bare ud at ro en lille tur :o)
RO, roohh....
Bare ud at ro
RO, roohh...
Ud på det blå og ro
Tygge på et bolsche, råbe på må og få
Fuglesang fra oven, og gynge op´ på bølgen blååh!
RO, roohh....
-bare ud at ro en lille tur :o)
RO, roohh....
Bare ud at ro
RO, roohh....
Helt ud i det blå
Syng hvad du har lyst til, skrål dig halvt ihjel
Tag en lille pause - nu er du dig seeelv!
RO, roohh....
-bare ud at ro en lille tur :o)
Omkvæd:
RO, roohh....
Bare ud at ro en tur
RO, roohh....
Bare ud at ro en lille tur :o)
Nr. 1
14.
Klubsangen
Tekst: Poul Vejre
Melodi: Tak for din dåd
Herlige sport,
længslen mod GR vil drage os bort,
ud på de blanke og smilende vande,
styrke vor troskab til hjemlige strande.
Ungdom og sundhed vil juble mod sky.
GR – GR – fremad på ny.
Drenge gå på!
Årerne fattes, og sejren vi få.
Målet vi når som de første af alle,
aldrig i GR må standarden falde,
højt vil vi hæve vor fane – og ro.
GR – GR – dig er vi tro.
Venskabets magt
står i vor klub som den helligste pagt.
GR – du gemmer de dejligste minder,
livslyst og glæde i GR vi finder,
GR vi samles med sang om dit ry.
GR – GR – fremad på ny.
Gutter skiv højt!
Hent al jer styrke i bølgernes sprøjt;
ro med de stærke og solbrune arme,
da føles glæden og ungdommens varme.
Bort fra den lumre og senede by.
GR – GR – fremad på ny.
Ro med din sang,
syng din begejstring mod vort dannevang;
du er dog skønnest herude fra vandet;
trods poesien derinde i landet
har vi dog fundet på søen et ly.
GR – GR – fremad på ny.
Nr. 2
17.
UD, HVOR BØLGERNES DANS FORAN BOVEN
Tekst: Arnold Richard Nielsen
Melodi: Arnold Quistorff
De sidder der og sluger kilometer
og landevejens myriader støv
i motorhestens rullende kareter
– kom ud på søen og vor idræt prøv!
Ud, hvor bølgernes dans foran boven,
og hvor brisen og solens brand
kan gøre den vege forvoven
og skabe af ynglingen mand.
Der dejligt er på stranden og i skoven,
og skønt at skue vidt fra bakkens top,
men allerdejligst er der dog på voven
med sol og havluft over sjæl og krop.
Ud, hvor bølgernes dans foran boven,
og hvor brisen og solens brand
kan gøre den vege forvoven
og skabe af ynglingen mand.
Vorherre, han var utilfreds med manden,
der laver blæsten, stormen og orkan,
så var det, at han søgte sig en anden
– de bedste lunger i det ganske land.
Ud, hvor bølgernes dans foran boven,
og hvor brisen og solens brand
kan gøre den vege forvoven
og skabe af ynglingen mand.
Mæcenen sa’, at kunstneren sku’ male
ham idealet skabt af mandlig æt,
han så en solbrun gut i åren hale
og tog så fat med pensel og palet.
Ud, hvor bølgernes dans foran boven,
og hvor brisen og solens brand
kan gøre den vege forvoven
og skabe af ynglingen mand.
I bølgestænket fødtes denne vise,
mens åren båden gennem søen trak.
Jer rosports-gutter har jeg villet prise
– syng visen selv, så skal I have tak.
Ud, hvor bølgernes dans foran boven,
og hvor brisen og solens brand
kan gøre den vege forvoven
og skabe af ynglingen mand.
Nr. 3
18.
UD OG RO
Tekst: Arnold Richard Nielsen
Melodi: Arnold Quistorff
Når sommersolen skinner,
og bølgen blinker blå,
så kribler, krabler det i vore kroppe,
så kan vi ikke vente,
men straks afsted vi må,
så stry’r vi ud på havets bølgetoppe.
Ud og ro, ud og ro som raske, gæve gutter!
Ud og ro, ud og ro så glade og så fro!
Kom, kom nu af sted alle sammen ta’r vi med!
Ud og ro, ud og ro så glade og så fro!
Vi tømmer spisekam’ret
derhjemme hos vor mor
– de flade fade – li’ sådan de dybe,
ned skal der osse stuves
en masse flaskefo’er,
og telt og tæpper, hvori vi ka’ krybe.
Ud og ro, ud og ro som raske, gæve gutter!
Ud og ro, ud og ro så glade og så fro!
Kom, kom nu af sted alle sammen ta’r vi med!
Ud og ro, ud og ro så glade og så fro!
Og kasseroller, gryder
og masser hermetik
og bølgelinjet kongeligt service,
kompas, sekstant og kikkert
samt søkort og bestik,
og hvad der ell’s nødvendigt sig må vise.
Ud og ro, ud og ro som raske, gæve gutter!
Ud og ro, ud og ro så glade og så fro!
Kom, kom nu af sted alle sammen ta’r vi med!
Ud og ro, ud og ro så glade og så fro!
Så er der landgangsklunset,
der nylig presset ble’,
som kystens skønne piger skal bedåre.
Det er jo nok en rotur,
men vi må lægge te’
og rejse smart for pigen vores åre.
Ud og ro, ud og ro som raske, gæve gutter!
Ud og ro, ud og ro så glade og så fro!
Kom, kom nu af sted alle sammen ta’r vi med!
Ud og ro, ud og ro så glade og så fro!
Og lad så blot Vorherre
i solen sætte brand,
så den kan brune vore luksuskroppe,
hal åren gennem vandet
på en gang alle mand
– stryg skummet af de sprælske bølgetoppe.
Ud og ro, ud og ro som raske, gæve gutter!
Ud og ro, ud og ro så glade og så fro!
Kom, kom nu af sted alle sammen ta’r vi med!
Ud og ro, ud og ro så glade og så fro!
Hvor havets salt og skovduft
som cocktail mixed bli’r
– et paradis for hjerteblod og lunger –
der stiger op mod himlen
de gamle melodier,
som hymne over bølgerne de runger.
Ud og ro, ud og ro som raske, gæve gutter!
Ud og ro, ud og ro så glade og så fro!
Kom, kom nu af sted alle sammen ta’r vi med!
Ud og ro, ud og ro så glade og så fro!
Nr. 4
20.
ROERNES HÆR (Bålsang i den tidligere udgave af sangbogen)
Tekst: Gudrun U. Thiesen/Arnold Quistorff
Melodi: Wolgalied
Vi er roernes hær, vi vil mestre vor båd
imod bølgernes vildeste slag.
Vi er søstærk nation – under fædrenes dåd
har vi ofte haft solfyldte dag.
Hver gang vi dyrker den herlige sport,
føler vi ikke, at livet er så hårdt.
Når det er sommer, så drømmer vi kun
om vort bål – og den dejlige Grenaa Havn.
Vi vil gribe vor åre med vildeste mod
og ro væk! – gennem saltvandets sprøjt.
Og når bådstævnen kløver, så koger vort blod,
for vi elsker det søvand så højt!
Hver gang vi dyrker den herlige sport,
føler vi ikke, at livet er så hårdt.
Når det er sommer, så drømmer vi kun
om vort bål – og den dejlige Grenaa Havn.
Og mens bølgerne går over verden i blæst,
og vor båd den er drevet på land,
vil vi sidde ved telt foran bål-ildens fest
og betages af bålskærets brand.
Hver gang vi dyrker den herlige sport,
føler vi ikke, at livet er så hårdt.
Når det er sommer, så drømmer vi kun
om vort bål – og den dejlige Grenaa Havn.
Vi er roernes hær, vi vil højne vort land,
vi vil løfte vor fædrene arv.
Vi vil plaske så søvant i danskernes vand,
det er danernes urgamle tarv.
Hver gang vi dyrker den herlige sport,
føler vi ikke, at livet er så hårdt.
Når det er sommer, så drømmer vi kun
om vort bål – og den dejlige Grenaa Havn.
Nr. 5
21.
STANDERHEJSNING
Tekst: Ukendt. Fra De sønderjyske Roklubbers fællessangbog udgivet 1991.
Let redigeret af Tina Espander, Københavns Roklub, 2015
Melodi: Vift stolt på Kodans bølge
Melodi: De tre musikanter (den ene spillede banjo... fra TV-serien Matador)
En vinter er nu rundet,
og isen er brudt op.
Ja, solstrejf over havet,
og vårens lune luft.
Nu føles havets lokken
med sol og salten væld.
Nu samles roerflokken
ved standerdugens smæld.
Vi hejser højt vor stander,
det tegn vi samles om
dens dug i luften kalder:
Kom nu, hver roer kom,
vær klar ved båd og åre,
om bord og klar til tag!
Hurra for klubbens stander,
lev højt vort roerlag!
Vor stander skal nu vaje
i sol og bygevejr.
Den er vort bedste eje,
med os på hver en færd.
Den binder os tilsammen
med stærke fællesbånd.
I dag vor stander hejses,
vi samlet er herom.
Nr. 6
23.
NÅR VÅREN SIG MELDER
ekst: M. Fra De sønderjyske Roklubbers fællessangbog udgivet 1991.
Let redigeret af Tina Espander, Københavns Roklub, 2015
Melodi: Når vinteren rinder i grøft og i grav
Når våren sig melder og bringer os bud,
at rosportens tid snart vil komme.
Da drager vi alle til klubhuset ud
og renser hver båd med den skarpeste lud
og lakerer hver eneste tomme.
Snart alting er klart, og så går vi til søs
– ej sporten er gået i glemme.
Et fast tag i åren, og vi trækker løs
med fineste stil, for vor ro-chef er bøs,
og kritikken os venter derhjemme.
Betænkeligt ser vi den stakkels kanin
som flink efter uglerne jager.
Han tager på sin åre som på postelin
men tænker dog selv: Den er morderlig fin,
når man bare er ung, smuk og mager.
Og selv om du sidder på “femører” højt
med hænderne fulde af vabler.
Du slider dog troligt trods saltvandets sprøjt,
som sagtens kan gøre dig arbejdet drøjt.
Thi for sportsmanden aldrig det rabler.
Måske vil du yderligt træne din krop
og titel af kaproer bære.
I træningens rækker du da følger trop,
til kaproningsdagen engang rinder op
– forsvarer du klubben med ære.
Som roer man fører det herligste liv
blandt venner og tro kammerater.
Når blot vi ubrydeligt sammenhold har,
så går vi med lethed af skærene klar.
Derfor rosporten evigt skal leve.
Nr. 7
25.
JEG ER ROER
Tekst: Fra De sønderjyske Roklubbers fællessangbog udgivet 1991.
Let redigeret af Tina Espander, Københavns Roklub, 2015
Melodi: Jeg er havren
Jeg er roer, jeg har kalveknæer,
som jeg ofte strækker med besvær.
Jeg for meget sul har på min krop,
særlig der hvor ryggen holder op.
Jeg har lært at elske sømandskår,
når min åre smut med vandet slår.
Jeg kan fange ugler med min ske,
og en åretold kan gå, oh ve.
Trække, skive og så halen ind
– må man lære, mens man er kanin.
Hurtig ned og væk og ro-lig frem.
Det er vort sædvanlige refræn.
Vi har vabler både her og hist,
særlig dem, som vi har hist, er trist.
Og vi ruller ofte med besvær,
inden halen får sit sålelæ’r.
Når vi vredet har vor stive krop
til en sikker styrmands hiv og hop,
samles vi om “Madam Blå” i trop,
for en kaffetår den strammer op.
Snart har mørket sig på vandet lagt.
Ro-dagen er nu tilendebragt.
Morgendagen vil jo atter gry,
og vi ror med godt humør på ny.
Nr. 8
29.
FRED OG RO
Tekst: Nonius Svinghage, november 2014, www.svinghage.dk
Melodi: Noget om helte (Livet er en morgengave)
Jeg vil ud og møde verden,
væk fra byens larm og jag.
Der hvor himlen møder havet
i et fælles åndedrag.
Jeg vil ud og føle vinden,
mærke bølgen og bli’ våd,
mens jeg ror med fred i sindet
her i GR’s stolte båd.
Jeg vil ud og tælle stjerner!
Se på lysene i land.
Jeg vil ro til verdens ende,
li’så længe der er vand.
Jeg vil favne verdensaltet
sætte ting i perspektiv.
Jeg vil glædes over alt.
For er der vand, så er der liv.
Jeg vil ud og tabe pusten.
Ud og føle pulsen slå.
Ud og skabe plads til drømme.
Ud og nå det – jeg kan nå.
Når jeg ror så blodet brænder,
og jeg hører bådens sang,
er det godt, man er blandt venner,
der kan holde en i gang.
Tag med mig en tur på vandet!
Giv dig tid til fred og ro!
Til at tænke – til at lytte!
Til at drømme – til at tro!
Prøv at mærke bådens fremdrift.
Ka’ du høre mågens skrig?
Du sku’ ta og tage med os.
Gi’ dig lov – til at ta’ fri.
Nr. 9
30.
TIL RONING KLAR
Tekst: Tora Jorn og Thorsten Ramstrup, Københavns Roklub, august 2013
Melodi: De 3 musikanter
En GR-karriere,
den starter som kanin.
Med lemmer som er svære,
og mangler disciplin.
Din vom og dine baller,
de får det første tjek,
når ordene de gjalder:
“Til roning klar! Ro væk!”
Din hverdag snart er bådhal,
og pultvagt klokken 5.
Om står der folk i flertal,
der skal med dig, men hvem?
Et hold er sved-på-panden,
og ét er pjat og skæg,
og ét gi’r til forstanden,
“Til roning klar! Ro væk!”
Og én var rigtig lækker,
og én var bare sej,
og én var flertalsdækker,
og én var synligt bleg.
Men for os alle gælder,
vi er i samlet stræk,
så snart styrmanden melder:
“Til roning klar! Ro væk!”
Og snart har GR suget
dig til sig helt komplet.
Dit blik ej mer’ er kuet,
og sindet føles let.
Din hud har fået farve,
din krop er mere schmeck.
Igen skal ordren brage:
“Til roning klar! Ro væk!”
Et simpelt liv på vandet,
natur, kultur, langtur.
Tag med, bliv del, bliv dannet,
og oplev, hvad som dur.
Om da’n kan vær’ strabadser
om aft’nen, hyg’ og skæg.
Et sted i fremmed’ wasser,
“Til roning klar! Ro væk!”
En standerfest er slut, åh,
den sommer gjor’ dig godt.
En vinter bli’r os nu budt,
er ergometre skrot?
Hov, hockey, yoga, gymnastik
du kun frem, ej slæk.
Nu vinter fitness-liv, ja,
“Til fitness klar! Fit væk!”
Gør GR stolt, giv kræfter!
Yd indsats, hvor du kan!
Tag ansvar, du, som mægter!
Giv melding, når du kan!
Om olding eller yngre,
vi ta’r det fælles træk,
for i os altid synger:
“Til roning klar! Ro væk!”
Nr. 10
31.
UD MED OS – PÅ VANDET
Tekst: Anonym, 2014 med ændringer i 2015
Melodi: Oh Susanna (Stephen Foster)
Sangnote: Trykket ligger på de understregne ord. Omkvædet kan evt. gentages
Vil du med på vandet – ud med os?
Vil du med på bølgen blå?
Så hør’ på et par gode råd,
som du ska’ huske på.
Ro i båden!
Vær “Klar” – her går det flot!
Tag fat i åren og ro væk.
På vandet er der godt!
Når du ska’ i båden – så vær “Klar”
med åren på sin plads.
Sæt et ben i båden og skub fra,
og sæt dig så – tilpas.
Ro i båden!
Vær “Klar” – her går det flot!
Tag fat i åren og ro væk.
På vandet er der godt!
Når din styrmand si’r – “Til roning klar!”,
vær parat med arme stræk,
til de “stærke træk”, det “lige træk”
til “småt” – og til “Ro væk”.
Ro i båden!
Vær “Klar” – her går det flot!
Tag fat i åren og ro væk.
På vandet er der godt!
Ka’ du “Kvarte åren” på en studs,
eller “Lægge åren langs”,
så’ du en af os – kom bare med.
Du ror med elegance.
Ro i båden!
Vær “Klar” – her går det flot!
Tag fat i åren og ro væk.
På vandet er der godt!
Vil du hilse på et kongeskib,
og lige sige “Hej”!
Så “Rejs din åre” imod sky,
så hilser de på dig.
Ro i båden!
Vær “Klar” – her går det flot!
Tag fat i åren og ro væk.
På vandet er der godt!
“Lad falde” hvad der ej kan stå,
når bare Det er vel!
Og vent så på – hvad der skal ske,
du må jo ikke selv.
Ro i båden!
Vær “Klar” – her går det flot!
Tag fat i åren og ro væk.
På vandet er der godt!
Når du har roet dagen lang,
og er så træt til sidst –
så kan du sove som en sten.
Du rosports-motionist.
Ro i båden!
Vær “Klar” – her går det flot!
Tag fat i åren og ro væk.
På vandet er der godt!
Nr. 11
32.
“JEG-SKAL-LIGE-STADIET”
Tekst: Solveig Poulsen, Lyngby Dameroklub, 2004
Melodi: Sneflokke kommer vrimlende
I dag må ægtefællerne
selv varme frikadellerne
og bare lukke gællerne,
for vi skal ud at ro.
Der gisnes om det klare vejr,
er det mon tid til bare tæ’r?
Der grines højt – la’ bare væ’r,
det kan jeg ikke tro.
Og vagten tæller roerne,
der myldrer rundt på broerne.
Forbander met’rologerne,
der holder os for nar!
Den værste snakken dropper vi,
mens båden, den får propper i,
en sjælden gang så sopper vi,
og så er alle klar.
“Åh jeg skal lige” pipper én,
og op af båden tripper én
og trigger alles stripper-gen,
mens trøjen byttes om.
Og travlheden fortætter sig.
Én løber ind og letter sig,
mens andre lige netter sig,
og båden, den er tom.
Der fyldes vand i flaskerne
og rodes rundt i taskerne.
På broen strammes maskerne,
mens tiden smuldrer væk.
“Hør hvem kan samle tropperne?
og hvor er kaffekopperne?”
“Min trøje – den med stropperne –
er den lagt i en sæk?”
Vi tramper rundt på broerne
og spænder ud til knoerne,
måske er nabokroerne
den bedste trøst, vi har?
De varmeste blandt roerne
bli’r klædt som på Azorerne.
Én ligner eskimoerne,
og så er alle klar.
Nr. 12
33.
RO-VEJRETS LYKKEHJUL
Tekst: Solveig Poulsen, Lyngby Dameroklub, 2004
Melodi: Danmark nu blunder den lyse nat
Gider du ærgre dig grøn og gul
over en halvdårlig sommer?
Tror du himmelens spøgefugl
bremser ro-vejrets lykkehjul?
Lev dog med det der kommer!
– det er den danske sommer.
Fjernsynet viser en sol i gult
alt mens vi planlægger turen.
Men på dagen er solen skjult.
Vejrprofeten beklager hult:
Byger der går og kommer
– det er den danske sommer.
Regntøjet slides en del i år,
selv på de halvlumre dage
gemmer himlen en lille tår,
nok til at fugte tøj og hår.
Varsel om det der kommer
– midt i den danske sommer.
Solen, den trodser den kolde vind,
varmer på næsen og panden.
Trøjen lukker dog intet ind
til det snehvide maveskind.
Sol på de hvide flommer
– får vi til næste sommer.
Gider du ærgre dig grøn og gul
over en halvdårlig sommer?
Tror du himmelens spøgefugl,
bremser ro-vejrets lykkehjul?
Lev dog med det der kommer!
– det er den danske sommer.
Nr. 13
34.
SOMMERVARMENS PRIS
Tekst: Solveig Poulsen, Lyngby Dameroklub, 2006
Melodi: Marken er mejet
Solen den bager, og bådlakken bobler,
flaget hænger slapt for sommervinden holder fri.
Velvoksne alger og smækfede gopler
hygger sig i lummert vand, imens vi ror forbi.
/: Sol i dagevis.
Lunkne øl og is.
Syng en sang og drik en skål til sommervarmens pris. :/
Næsen er laset, og skuldrene gløder,
panden den er våd af sved og håret stift af salt.
Bagen er nedslidt, og håndfladen bløder,
men i sommersolen kan vi klare næsten alt.
/: Sol i dagevis.
Lunkne øl og is.
Syng en sang og drik en skål til sommervarmens pris.:/
Tungen er hævet, og drøblen har børster,
munden føles ru og tørrer ind som en rosin.
Godt, der er tænkt på den roer, der tørster.
Langtur uden landgangsøl blev roningens ruin.
/: Sol i dagevis.
Lunkne øl og is.
Syng en sang og drik en skål til sommervarmens pris.:/
Nr. 14
35.
VI SLÅR NÆVEN I ÅREN OG HALER
Tekst: Styrmand Jensen. Fra De sønderjyske Roklubbers fællessangbog
– Klubsang fra Graasten. Let redigeret af Tina Espander,
Københavns Roklub, 2015
Melodi: Se, det summer af sol over engen
Vi slår næven i åren og haler
– Vi vil ro! Vi vil ud! Vi vil væk!
Ud på dybet til hajfisk og hvaler,
ud til sommer og sol og sjov og pjæk!
Ja – så længe vi kan pjaske
med en åre og kravle på en bro,
vil vi ikke gå hjemme og daske.
Nej! Med åren i hånden vil vi ro!
Vi slår næven i åren og haler
– Og til sidst er vi døde som sild,
for vi træner til fine pokaler!
Og vor styrmand han hyler som en vild:
“Halenegre”! “Slappe ka’le”!
“Tror I det pjaskeri, det er at ro?”
Men når det så går løs, kan vi hale
– vi kan sagtens nå ind som nummer to!
Vi slår næven i åren og haler
– men på langtur er tempoet blidt.
Vi ser ud som en flok kannibaler,
skægget stritter, og tøjet har vi smidt.
Og vi spiser – svømmer – snorker,
og står op førend dagen er begyndt.
Og så ror vi så langt, som vi orker,
– vi skal nappe den næste lille pynt!
Vi slår næven i åren og haler
– ud i regn og i storm og i sø.
Vi får vabler på hænder og haler!
Og vi fryser, så næsen den bli’r rø’.
Vi bli’r trætte – sure – møre –
at vi gider er ikke til at tro!
Andre tror helt bestemt, vi er skøre
– men det blæser vi på, for vi vil ro!
Nr. 15
39.
STANDERSTRYGNINGSSANG
Tekst: Tina Espander, Københavns Roklub, 2014
Melodi: Piae Cantiones/Mørk er november
Sommeren hælder, det er blevet goldt,
nu må vor ro-sæson slutte.
Efterårsfarver og vandet er koldt,
Ægir han finder sin kutte.
Hylde vil vi vort element,
standeren sænkes, sæsonen er endt,
sommer og varme er omme.
Bådene de bæres i land,
vi tager afsked med bølger og vand
– venter på forårets komme!
Nr. 16
41.
SANSERNES MORGENPARADE
Tekst: Solveig Poulsen, Lyngby Dameroklub, 2004
Melodi: I al sin glans nu stråler solen
Vågn op og se hvor solen skinner,
og nattens skyggespil forsvinder.
Se solen hilser en kajak
og spejler sig i bådens lak.
Luk øjet op – luk lyset ind.
Det breder sig i sjæl og sind.
Vågn op og hør hvor vinden blæser,
og lyt hvor termokanden hvæser.
Lad andens rap fra søens siv,
gi’ livslyst i dit roerliv.
Lad mågeskrig og fuglesang
bli’ morgenglædens efterklang.
Vågn op og snus til morgenluften,
der blander sig med kaffeduften.
Stik næsen ud i dagens vejr
og pollenstøv fra græs og træer.
Ret blikket op mod solens lys
og hils den med et mægtigt nys.
Vågn op og mærk – din krop fortæller,
at alle ryggens muskelceller
er klar til dagens stroppetur,
mens huden kræver plejekur.
Føl efter-gløden på de lår,
hvor solen rigtig bed i går.
Vågn op og hør – din nabo griner.
Se lutter smil og muntre miner.
Mærk livet bobler i din krop,
når morgenkaffen skænkes op.
Lad næsen sikre hjernen ilt,
så ingen indtryk bliver spildt.
Nr. 17
42.
AFTENSTEMNING
Tekst: Tina Espander, Københavns Roklub, 2015
Melodi: Skærsliberens forårssang
En dag på vandet har få’t sin ende,
vi er tilfredse med dagens mål.
Sol, vind og bølger er op’ at vende,
nu hvor vi sidder rundt om vort bål.
Nu sænker roen sig over flokken,
og alles øjne er sat på “fjern”.
Vi sidder stille, helt glemt er klokken,
og bålet gløder som glohedt jern.
En bænkebidder i hast fortrækker,
dens bo i stammen må gives op.
En sten i bålet for varmen sprækker,
og røgen stiger mod bakketop.
Vi alle stirrer mod bålets flammer,
dets gnistren er pladsens solosang.
Træthed og mørke os pluds’lig rammer,
en dejlig dag er nu gå’t sin gang.
Nr. 18
43.
SANG TIL HAMMER-RO
Tekst: Tina Espander, Københavns Roklub, 2014
Melodi: Den er fin med kompasset
Der er forår i luften,
vi mister fornuften
og tager til Hammer-Ro endnu en gang.
Skønt iskoldt er vandet.
Vi kan ikke andet
ta’r båden i vandet og synger en sang.
Trala-la-la-la-la!
Trala-la-la-la-la!
Trala-la-la-la-la-la-la-la-la-la-la!
Skønt iskoldt er vandet.
Vi kan ikke andet
ta’r båden i vandet og synger en sang.
Så skal båden pakkes,
der af og til bakses
– for langtursmenuen den kræver sin plads.
Vand, ure og solcreme,
vi er havets boheme,
for ingenting mangler, når vi gi’r den gas.
Trala-la-la-la-la! …
Skønt iskoldt er vandet.
Vi kan ikke andet
ta’r båden i vandet og synger en sang.
Vi har vinden i ryggen,
det er bare lykken,
for båden den glider, det går kun én vej.
En klukken i vandet
og sol over landet
og Orø bli’r rundet; alt går som en leg.
Trala-la-la-la-la! …
Skønt iskoldt er vandet.
Vi kan ikke andet
ta’r båden i vandet og synger en sang.
Når turen går sydpå,
det er let at fastslå,
at Munkholm er stedet; der er kun én grund!
Vort mundvand det løber,
en stor is vi køber,
og alle forsikrer, at roning er sund.
Trala-la-la-la-la! …
Skønt iskoldt er vandet.
Vi kan ikke andet
ta’r båden i vandet og synger en sang.
Men fjorden er stor, og
det er som en grundlov,
at vinden ta’r til, når vi er på besøg.
Med vinden i stik vest
en uønsket hård gæst
vi bliver på land, for det er ingen spøg!
Trala-la-la-la-la! …
Skønt iskoldt er vandet.
Vi kan ikke andet
ta’r båden i vandet og synger en sang.
Når turen er færdig,
vi alle ihærdig
ta’r dåsen og hilser, vi slukker vor tørst.
Nu maden skal laves,
og brændet skal saves,
ja, samlet om bålet, det er bare størst!
Trala-la-la-la-la! …
Skønt iskoldt er vandet.
Vi kan ikke andet
ta’r båden i vandet og synger en sang.
Nr. 19
64.
EN YNDIG OG FRYDEFULD SOMMERTID
Tekst: Andreas Peter Berggreen, 1869
Melodi: Dansk folkemelodi
En yndig og frydefuld sommertid
i al sin herlighed,
den glæder og trøster så mangen en,
alt ved Guds kærlighed.
Den fører blomsterskaren frem,
og rosen rød, så dejlig og sød,
den ser du da igen.
Blandt alle disse blommer véd jeg én,
en rose for dem alle,
udsprungen af en dejlig gren,
ud af en yndig stamme.
Vel er der mange smukke til,
men jeg for sandhed sige vil:
han overgår dem alle.
Ja, var jeg nu så lykkelig,
jeg kunne rosen få!
Mit hjerte brænder ret inderlig
med længsels stor attrå.
Mit hjerte ler, hver gang jeg ham ser,
og det ud af stor kærlighed
la’r ikke ro mig få.
Går jeg om dagen ud eller ind,
ihvor det være må,
da er du stedse i mit sind,
om natten ligeså.
Og når jeg sover sødelig,
om dig jeg drømmer lykkelig,
ret som du hos mig var.
Nr. 20
65.
DANMARK, NU BLUNDER DEN LYSE NAT
Tekst: Thøger Larsen, 1914
Melodi: Oluf Ring, 1922
Danmark, nu blunder den lyse nat
bag ved din seng, når du sover.
Gøgen kukker i skov og krat.
Vesterhavet og Kattegat
synger, imens det dugger,
sagte som sang ved vugger.
Danmark, du vågner med søer blå
mætte som moderøjne.
Alt, hvad i dine arme lå,
lader du solen skinne på,
ser, hvor det yppigt glider
frem af forgangne tider.
Lærker, som hopped af æg i vår
svinder i himlens stråler.
Tonerne ned med lyset går,
samme sang som i tusind år.
Lykken fra glemte gruber
klinger af unge struber.
Hyldene dufter i stuen ind
ude fra Danmarks haver.
Kornet modnes i sommervind.
Hanegal over lyse sind
stiger bag gavl og grene,
hvæsset som kniv mod stene.
Køer og heste og får på græs
hen over brede agre,
åbne lader for fulde læs,
sejl, som stryger om klint og næs,
byger, som går og kommer,
det er den danske sommer.
Pigernes latter og lyse hår
leg, som får aldrig ende,
øjnene blå som vand i vår
mildt om et evigt Danmark spår
sol over grønne sletter
lykke og lyse nætter.
Nr. 21
68.
SENSOMMERVISE
Tekst: Finn Jørgensen og Kirsten Jørgensen
Melodi: Finn Jørgensen, 1982
Æbler lyser rødt på træernes grene,
høsten går ind.
Går igennem skoven ganske alene,
stille i sind.
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik
– går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik.
Sommerbrisen danner krusning på søen,
mystisk og sort.
Stæreflokke svæver højt over øen,
snart ta’r de bort.
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik
– går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik.
Duft af brænderøg blandt brunlige bregner,
blåsorte bær.
Stille summen mellem blade, som blegner,
aft’nen er nær.
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik
– går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik.
Modne rønnebær bag dybgrønne grene
rødt titter frem.
Går igennem skoven ganske alene
– nu må jeg hjem!
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik
– går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik.
Nr. 22
67.
SEPTEMBERS HIMMEL ER SÅ BLÅ
Tekst: Alex Garff, 1949
Melodi: Otto Mortensen, 1949
Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande for
med sol på sine vinger.
Der er en søndagsstille ro
imellem træ’r og tage,
en munter glæde ved at gro,
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs
der lyser solskinsgule.
Hver stubbet mark, vi stirrer på,
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå,
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rigt er årets sidste flor:
oktobers offergave.
De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste.
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.
At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.
Nr. 23
71.
NATTEN BREDER SINE VINGER
Tekst: Adolph von der Recke
Melodi: E. Hornemann
Natten breder sine vinger,
stjernerne myldrer på himmelen frem,
kirkens aftenklokke klinger,
fuglene tier og folk kører hjem.
Lad dem køre, hvem der ville,
dampskibet venter, med det vil vi gå.
Vi vil sejle på det stille,
dejlige Øresunds natdunkle blå.
Skibet kruser sundets vover,
lyset fra landstedet glimter bag træer,
ikkun fiskerlejet sover,
hviler sig ud til den tidlige færd.
Lad dem sove, hvem der ville,
synge vi ville, ja synge vi må,
mens vi sejler på det stille,
dejlige Øresunds natdunkle blå.
Nr. 24
72.
GO’ NU NAT
Tekst: Benny Andersen, 1981
Melodi: Povl Dissing, 1981
Go’ nu nat og gå nu lige hjem
mens du stadig er ved dine fulde fem.
Jeg ved godt at på din vej
lurer fristelser på dig
… … (nynnes)
go’ nu nat og gå nu lige hjem.
Go’ nu nat og gå nu lige hjem
eller skævt – når bare du når uskadt frem.
Kig på månen – den er hal’
som en knækket æggeskal
… … (nynnes)
go’ nu nat og gå nu lige hjem.
Go’ nu nat og gå nu lige hjem.
Der er dem, der holder dørene på klem.
Jeg ta’r hele døren a’
venter på dig nat og da’
… … (nynnes)
go’ nu nat og gå nu lige hjem.
Vi har sunget, vi har grædt, vi har grint.
I flere timer har vi haft det smadderfint.
Det gi’r no’et at tænke på
nu da timerne bli’r små
… … (nynnes)
go’ nu nat og gå nu lige hjem.
Go’ nu nat men gå nu ikke bort.
Vi har livet for os, selv om det er kort.
Vi skal dele tykt og tyndt.
Bare se at få begyndt –
vi er her ikke kun til pynt!
Go’ nu nat og gå nu lige hjem.