Grenaa Roklub 1937

I 1937 havde Grenaa Roklub 60 mænd, 46 kvinder, 10 passive romedlemmer.

Grenaa Roklub 1937

Grenaa Roklub blev stiftet i Grenaa af:

  • Købmand A. Bendix
  • Toldassistent G. Nielsen
  • Ekspedient Rømer
  • Repræsentant Charles Pinnerup
  • Skibsbygger August Nielsen

Som senere blev valgt til klubbens bestyrelse.

D. 12. juli indmeldte der sig 30-35 aktive roere og 5 passive medlemmer.

D.8. august havde roklubben sin første kanin- og båddåb. På den dag deltog 300 mennesker til arrangementet og klubbens stander gik for første gang til vejrs. Borgmester Pallesen, Købmand Albert Thomsen og politimester Andersen stod for dåben af de tre både "Grenaa", "A.T.G" og "Smut".

Bådhuset i 1940érne

15.oktober 1937 kan det meddeles, at der var 32 aktive og 33 passive medlemmer, og at den første sæsons samlede roede kilometerantal var 2998km.

Den gamle redningsstation

Til at begynde med, lejede Grenaa Roklub et fiskehus af Max Olsen som bådhus. Senere blev det til, at man lejede "den gamle redningsstation" sammen med bådklubben "Fornæs", for hver især 75 kr. årligt.

Grenaa Roklub får en 4årers inrigger foræret fra Skive Roklub og 4 årer fra Ålborg Roklub.

Fra Horsens Roklub købte man en 2-årers og en 4-årers inrigger for 275kr. I forhandlingsprotokollen står der skrevet at man modtog gratis fire årer fra Damernes Roklub i Aarhus "efter et energisk arbejde og overtalelse fra Charles Pinnerups side".

 

Formanden i Grenaa Roklub, Bendix, rejste fra byen og driftsassistent J.A. Udsen bliver hans afløser.

Protokol:

I februar 1938 arrangeres en bortlodning, og man får 800kr. i overskud. En velynder lånte klubben 200kr. rentefrit, og dem kunne man snart betale tilbage - med tak.

Klubben godkender en række styrmænd af 1.og 2.grad og vedtager, at mindst en af de godkendte styrmænd skal være i klubben hver roaften.

I  marts 1939 er man så vidt, at klubben kan afholde bal på Hotel Dagmar. Damerne havde gratis adgang. - Det vedtoges her at ændre emblemet, så det blev med bølget kant i stedet for lige.

I 1939 købes en ny 4-årers inrigger, og der lånes 600kr. af Dansk Forening for Rosport (D.F.f.R.), at afdrage på 3 år. I sæsonen er der roet 8230km. på 1384 ture. - To aktive medlemmer tager idrætsmærket i bronze.

Ved generalforsamlingen giver morgenroernes bødekasse en kop kaffe. - Gymnastik dyrkes sammen med G.I.F.

Der sendes  en roer til 8 dages gratis kursus på Ollerup. Hertil valgtes en, "der havde en chance for at ville blive i byen".

I 1940 slås der til lyd for oprettelse af en byggefond. - Der roes 128 ture med ialt ca. 10.000km. - To medlemmer roer over 1.000km. - Senere tildeles 1.000 kilometer-roere nålen. Klubben får tilskud på 100kr. af Grenaa byråd, og man indmelder sig i Dansk Luftværn. - Det foreslås at oprette en bygge- og bådefond. Det ses ikke at være sket, men lidt senere oplyses, at der står 105kr. på en sådan fond. Så oprettelsen må altså være sket.

I 1941 arrangeres "fælles langtur" til Glatved strand med madpakke, tovtrækning, sækkevæddeløb og bueskydning.

Der blev roet 11.000 kilometer på 365 ture, og 10 ture var over 30 kilometer. 4 medlemmer havde roet over 1.000km., og der er taget 6 idrætsmærker, deraf et i guld.

Traveture og udmærket besøgte klubaftener skaber godt kammeratskab i klubben. Formanden henstiller, at medlemmerne behandler materialerne godt, "da det for tiden ikke er til at skaffe nyt".

Kanindåb 1941

Indbydelse til Kanindåb i 1941. Et tæt program med Dystløb, Kaproning, Balje-kaproning, Vandpolokamp og kæntrings-opvisning.

Kong Neptun står klar med en roer til kanindåb.

Deltagelsen til Grenaa Roklubs Kanindåb har været stor. Folk står tæt langs kajen og ser på.

Kaninerne blev dengang kørt igennem byen i hestevogn før dåben.

En 4-årers inrigger "rejser årer" til hilsen.

Efter dagens rotur bliver bådene gjort rene og stillet på deres plads i bådhuset.

Protokol:

I 1942 låner en velynder klubben penge - rentefrit - til 4 nye årer, og man spurgte om pris på en koncert med Svend Asmussen. Det ses ikke, om arrangementet blev til noget.

Her skal lige oplyses, at dette arrangement med Svend Asmussen blev faktisk til noget. I roklubbens gamle Scrabbog kan man se flotte billeder og annoncer fra avisen, hvor der står at det blev en stor "sukces".

Samme år antog klubben en snedker til at holde bådmaterialet i orden. - Klubben havde 30 aktive og 52 passive medlemmer, det største antal medlemmer ved en sæsons begyndelse. Man træffer aftale med Carlsen fra Katholm om at komme hver søndag formiddag og efterse årer og både.

I 1942 dannedes en skisektion, og der dannedes en speciel bestyrelse. I 1943 siger formanden for roklubben, at skisektionen er lige ved at vokse os over hovedet, men vi håber at kunne holde den på plads.

Kanindåb 1942

Grenaa Roklubs program for kanindåb i 1942. Punkterne lyder på Balje-kaproning, Kapsvømning med forhindringer, Boksekamp på planke, Karnevals-kaproning og kæntrings-opvisning. Der er ikke nogen grænser for hvad kreativiteten kan finde på af underholdning.

En stor skarre af tilskuere deltager fra havnekajens side, til klubbens kanindåb.

Roklubben giver deltagere mulighed for at støtte Grenaa Roklub ved at købe en stander for 50 øre.

Protokol:

D. 29.august 1943 erklærede tyskerne undtagelsestilstand i Danmark, og al roning og vandsport blev forbudt. Ved politimester Andersens velvilje fik klubben dog tilladelse til at måtte hente en båd, som netop var til reparation ved "Fiskerhuset" ved Katholm Strand hos ovenfor nævnte Carlsen.

Et bestyrelsesmedlem foreslår 1944 ansøgning til byrådet om en byggegrund ved Havnen til et nyt klubhus, men den øvrige bestyrelse gik imod forslaget.- I 1944 vedtages, at alle nye medlemmer for fremtiden får pjecerne "Hvad enhver roer bør vide " og "Hvad enhver bør vide om livredning" udleveret. - I 1943 roedes 15.000km.på 1805 ture trods det, der skete 29.august.-Formanden siger, at et par fester gik helt godt, men "jeg vil advare mod altfor meget skæg. Til måde er alting godt". I 1944 var byggefonden på 2.750kr.

I juli 1944 drøftedes på et medlemsmøde noget helt nyt: Optagelse af 10-20 damer i roklubben. Der var enighed om straks at begynde uddannelsen, og 14 damer meldte sig straks. Man enedes om at finde et passende omklædningsværelse til damerne. Der påfulgte mange forhandlinger om det nye skridt, og 6.oktober holdtes ekstra generalforsamling for at træffe den endelige afgørelse om oprettelse af en dameafdeling i roklubben.

Der var nu 23 kvindelige roere, men de stod stadig som passive medlemmer, da lovene ikke tillod, at der optages damer i klubben. - Et mandligt medlem gik meget stærkt imod oprettelsen af en dameafdeling, da lovene slet ikke tillod sligt. Formanden og flere andre anbefalede imidlertid oprettelsen, men vedgik, at der krævedes en ekstra generalforsamling for lovændringer. Det vedtoges at holde en lille pause og så afholde en ekstra generalforsamling samme aften for at spare tid. Denne vedtagelse vakte voldsom debat frem og tilbage. Ovennævnte nej - siger protesterede kraftigt, men alle øvrige stemte for damernes optagelse, og der vælges herefter tre kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

På endnu en ekstra generalforsamling efter 10minutters pause meddelte formanden, at generalforsamlingen var ulovligt indvarslet, og dirigenten fra den første generalforsamling nedlagde sit hverv. Der foretoges på trods af protesterne ændringer i lovene:"som aktivt medlem kan optages enhver uberygtet mand og kvinde, der er fyldt 17år" og "Bestyrelsen består af 9 medlemmer, hvoraf de 3 er kvindelige".De tre første damer i bestyrelsen blev Tove Petersen, Irma Hansen og Agnes Kjær.

I 1945 vedtager bestyrelsen at standse for tilgang af medlemmer, når tallet 100 er nået, og det vedtages at oprette en ungdomsafdeling med Volmer Svenstrup som leder og med et begrænset medlemstal på 12. Medlemmer skal kunne svømme 300 meter. I marts 1945 drøftedes en plan om at flytte roklubbens både fra Havnen til "Messen"s fabrikskælder på Storegade og derefter benytte åen til roning, "da vi ikke tør tage ansvaret for roning i havnen og langs stranden, grundet miner". 8. april 1945 forbydes al roning i havnen og i de danske farvande. I stedet håber man at kunne bruge åen som et surrogat.

24. maj startes ungdomsafdelingen med 8 piger og 12 drenge. - Bådene flyttes tilbage til "Messen", og roning finder foreløbig sted i havnen, og "når minerne er fjernet fra kysten, i den gamle rute igen".

 

Båddåb og kaninfest i Grenå roklub - 1945

Ingen årstal er oplyst, men datoen er oplyst med søndag d. 5. august.

Eftersom der er oplyst, at svømmestævnet har foregået fredag d. 10. august i 1945, må man gå ud fra at denne båddåb og kaninfest var foretaget i samme år.

Indsamling til nyt klubhus

Til bortlodning for at skaffe penge forsøges købt en bil, og lodsedler á 1kr. fremstilles. De to bedste lodseddelsælgere belønnes med en præmie. Salg finder bl.a. sted ved optog gennem byen med vogne og både. Protokollen melder intet om bortlodningens resultat.

10.august 1945 arrangeres et svømmestævne I Grenaa Roklub.I 1968 oprettede roklubben "Grenaa Svømmeklub", foreløbig som en underafdeling af roklubben.

Roerrevy 1945

28.august 1945 nedsættes et udvalg for at arbejde med en revy. Revyen løb af stabelen i november og blev en solid succes, "omend det økonomiske ikke helt svarede til forventningerne". Man havde ventet at tjene en hel del penge ved arrangementet, der medførte et stort arbejde for mange.

Revytanken opstod nærmest ved en tilfældighed, idet klubben fik to nye medlemmer, som var tidligere roere i Viborg roklub, hvor man dengang i Viborg havde stor succes med opførelse af revyer på højt plan.Disse to nye medlemmer var H.E.Petersen og hans kæreste Gerda Christensen. Senere hen bedst kendt som "Hep" og "Pjusk". Hep viser sig at være et godt aktiv for roklubben, han var en dygtig og ihærdig roer og fyldt med gode ideer, og det var da også ham, der fik ideen med at lave revy i Grenaa Roklub.Han fik kontakt til vennerne i Viborg  og fik løfte om at måtte låne både tekster, musik og dekorationer til deres sidste revy, som var færdigspillet. Han fik det hele til Grenaa, og så gik man i gang. Musik, sketches kunne bruges som de var, men teksterne til sange og sketches skulle selvfølgelig laves om til lokalt Grenaa stof. Man satte derfor lykkeligvis i forbindelse med typograf Niels Nielsen også kaldet "Per Nilen", og han var lige manden , der kunne skrive en vise med bid og humør, og han skrev fremover mange gode viser og tekster, som man havde stor fornøjelse af gennem mange år til fremtidige revyer.

Alle gik ind for sagen med 100% og prøverne gik med humør - til alle kunne deres ting. Revyen foregik på Hotel Skandinavien i den gamle teatersal og den blev alletiders succes. Folk var ovenud tilfredse, ja nærmest imponerede over, at det kunne lade sig gøre at lave en sådan revy af amatører.

Revyen blev spillet 5 gange for fulde huse, den sidste gang i Pavillionens sal efter opfordring fra publikum, der måtte kun spilles fire fotestillinger i træk på Skandinavien, som dengang hørte under teaterselskabernes ordninger.

Mange var medvirkende til et godt resultat, men en særlig person skal roses ekstra. Det var en mand med store kunstneriske evner og en god kammerat, selv roer, og navnet er J.E.Kirk. Hans rige fantasi skabte mange fremragende dekorationer og var i høj grad medvirkende til det gode resultat. Musikken var i de fleste år i gode hænder hos fru Else Gehring, som altid var veloplagt og med i det gode kammeratskab.

Revyerne var altid flot sat op med fine dekorationer fra Kirk, og der blev heller ikke sparet på kostumerne, som blev lejet hos ikke mindre end landets førende og også af de professionelle brugte, atelier Ole Teglers, København.

Ib Svenstruo og Olaf Svenstrup lavede alt det manuelle skrivearbejde og fremskaffelse af diverse effekter, som skulle bruges hen ad vejen. Instruktører var der flere af: først Inga og Gunnar Mencke, senere Hep og K.K., og derefter i mange år fremover Herluf og K.K. som havde et godt og gnidningsløst fortrinligt samarbejde.

Sminkør gennem alle årene var Ove Ellermann, som morede sig lige så godt som aktørerne.

Flere af aktørerne var med i samtlige revyer,og her skal især nævnes Herluf Madsen, som med sit store talent og gode humør var en førende skikkelse og en god kammerat. K.K.Hansen var også med i alle revyerne, og de to morede sig dejligt sammen i flere viser og sketches. Af damerne, som var med i mange år, kan nævnes Gerda Toftgaard, Lis Hansen, Gerda Nielsen, Bodil (Lasse) og Pjusk.

 

5.november 1945 drøftedes en plan for bygning af et klubhus. Tegning blev forelagt af arkitekt Lund, og en meget lang række forhandlinger og spekulationer tog deres begyndelse og er meget udførligt refereret i protokollen (ved Olaf Svenstrup). Der må foretages ændringer i lovene vedr. de store økonomiske forpligtelser, der fulgte med. - I Den danske Landmandsbanks Hypotekafdeling fås et lån på 20.000kr til 3 ½% rente.

Roer - revy 1946

Roer-Revyen "Der er noget i luften" fra 1946.

Her har vi tre af aktørerne med "efter den tiende cocktail". K.K.Hansen, Bodil Lasborg og Herluf Madsen.

Roer - revy 1947

Roer-revyen "Med fuld musik" fra 1947. Historien fortæller ikke nærmere om denne revy.

D.12. juni 1947 kunne Grenaa Roklub fejre sit 10 års jubilæum. Ved rohuset var der indvielse af en ny fane, skænket af gamle eller tidligere roere, og der serveres et glas vin(nogle fik et par, siges der i protokollen...)Middagen på Grenaa Badehotel bestod af blomkålssuppe, schnitzel og is, og der var to sange til lejligheden og taler i stort tal. Blandt gaverne var en bronzestatuette, der senere sattes på en træfod og hvert år forsynedes med en sølvplade med navn på den roer,der havde roet de fleste kilometer i sæsonen. Til damerne købtes forøvrigt senere en tilsvarende præmie til samme formål - en slags vandrepokal. - Stemningen ved jubilæumsfesten var god - over det hele, står der i protokollen.

I 1947 flyttedes kanindåben til åen ved Pavilionen og blev et led i byfesten.

Roklubbens første forhandlingsprotokol slutter med disse oplysninger. "Bogen er udmærket ført og giver en fortræffelig oversigt over Grenaa Roklubs virksomhed i de første 10 år". En ny protokol starter med at oplyse, at Grenaa Roklub har 85 aktive og 40 passive medlemmer. I 1947 roedes der 10.352km på 1748 ture. Til kaproning i Silkeborg, Århus og Randers opnåede Grenaa roklubs damehold to 1.-præmier, herrerne opnåede en 1.-præmie i Randers. Et medlem får 4.sløjfe til sit idrætsmærke i guld.

I Grenaa Roklubs historie er der ialt skrevet 4 protokoller.

1.protokol:        1937 - 1947

2.protokol:        1947 - 1956

3.protokol:        1956 - 1972

4.protokol:        1972 - 1976

Klubbens blad "Ro-nyt" overtager herefter i 1976, med oplysninger om roklubben.

Roer-revyen 1948

"Tag smilet paa", Revy 1948. 

Her afslutningsnummeret, der jo tydeligt viser hvem arrangøren er, med inriggerbåd og årer i baggrunden.

Fra venstre: Fie, K.K., Gerda T., Jørn, Gerda N., Sv. Aage Fido, Julle og Herluf.

Revyen var en stor succes og gav et overskud på 1.302kr.

Ingen forestilling uden "vandbærere".

Folk bag scenen er ligeså nødvendige som dem, der er på.

Frank Andersen, Ove Ellermann, Olaf Svenstrup, Kirk og Henry Møgelberg genkendes på dette foto.

I de år revyerne opførtes var de et stort samtaleemne mellem byens borgere og samtidig en god reklame for roklubben, og revyerne kunne altid rose sig af at være sobre og aldrig under bæltestedet.

I året 1950 må den nye formand Ejner Munk meddele på generalforsamlingen, at medlemstallet er faldet med 14 medlemmer. Alt i alt en dårlig sæson, men revyen var derimod en stor succes som sædvanlig, og instruktørerne K.K.Hansen og Herluf Madsen overraktes en fortjenstnål.

I 1952 vælges J.A.Udsen til formand efter Ejner Munk.

Ved et bestyrelsesmøde i maj 1952 noteres: "Mødet afbrudt, lyset gik ud, og Udsen forsvandt". Formand J.A.Udsen, var driftsassistent ved de tekniske værker, og når strømmen svigtede, styrtede alle ledere til værket for at finde årsagen. Dette gav anledning til spøg og skæmt, og dette med, at "Udsen forsvandt", var ikke noget usædvanligt.

I 1953 afgår J.A.Udsen som formand, og Ib Svenstrup afløser ham. Ib Svenstrup var hidtil en fortræffelig kasserer.

I 1954 kommer der for alvor gang i arbejdet med bygning af et roklubhus. Arkitekt Lund udarbejder nye tegninger, og det oplyses, at udgifterne vil blive ca. 40.000kr.

Mandag d. 2.august holdtes rejsegilde, og der rettedes tak til bestyrelsen for dens utrættelige arbejde med projektet. Klubben trakterede med pølser, øl og sodavand til de 35 fremmødte. Et foreløbigt overslag lyder nu på 45.300kr. Medlemmer af roklubben arbejder på huset søndag formiddag.

Den nyoprettede "Grenaa Roklubs venner" arrangerer en tombola, der giver et overskud på 2.919kr.Meget blev nået ved imødekommenhed og hjælp fra mange sider, bl.a. et rentefrit lån på 10.000kr fra Dansk Idræts Forbund. Huset rummer to omklædningsrum, køkken, opholdsstue og et robassin. Medlemmer har været flinke til at tage gode nap med. Der ventes stor tilgang af medlemmer efter den nye bygnings opførelse. Regnskabet balancerede med 49.701kr.

Indvielse af Grenaa Roklub i 1955

Den 22.maj 1955 stod rohuset færdigt og blev under festlige former og med mange indbudte gæster højtideligt indviet og taget i brug.

Til indvielsen af rohuset var inviteret 150 personer, og der blev budt på vin, kage, øl og sodavand. Borgmester Aksel H.Hansen holdt indvielsestalen og hejste standeren. Der blev døbt to nye både og ved et selskabeligt samvær udtaltes mange anerkendende ord om det nye hus.

Hermed var målet nået for det største projekt i Grenaa Roklubs historie.

I august 1955 forbydes tobaksrygning i omklædningsrummene, og roklubben får anmodning om at stille 15 mand til et historisk optog ved byfesten.

En oversigt viser, at udgifterne ved byggeriet af rohuset vil overskride "vore kontante midler" med ca.5.000kr, og der lånes i banken et sådant beløb for tre år.

De "gamle høvdinge".

De "gamle høvdinge", der i tide sørgede for at alle vi, der er kommet efter, har haft noget at bygge videre på. Må vi aldrig glemme, at tænke tilbage på dem med taknemmelighed.

Morten Christensen, Einar Munk, Jens Anker Udsen og Ib Svenstrup ved indvielsen d. 22. maj 1955.

I 1956 er byggeregnskabet endeligt afsluttet og viser, at huset kom til at koste ialt 52.512kr.

Til generalforsamlingen fandt formanden J.A.Udsen det skæmmende, at klubben ikke havde kunnet nå et større kilometerantal. 7.470km på 1967 ture.

I 1957 fratrådte Ib Svenstrup som formand, efter at have været på denne post i den periode, man byggede rohuset. Til ny formand valgtes John Ipsen.

I 1957 mærkes alle klubbens både med hjemstedsnavn og med metalplade med "Grenaa Roklub".

I 1958 havde J.A.Udsen været i klubbens ledelse i 20år og fik ros og æresemblem for en stor indsats.

I 1960 har klubben så mange ungdomsroere, at der ikke kan tages flere ind af hensyn til uddannelsen. Ungdomsafdelingen er et godt aktiv og ledes fortrinligt af Mogens Haumand.

25 års Jubilæum 1962

Tale

Klubbens første båd A.T.G. - en forkortelse af Altid godt - var en foræring fra Skive Roklub. Transport og istandsættelse blev bekostet af købmand Albert Thomsen, E.B.M. - der blev snart købt flere både - brugte naturligvis - senere nye, fine både og bedre materiale - sidst vort nye og efter vor egen mening, pæne og praktiske hus - der efter store anstrengelser og ved fælles flid og økonomisk støtte fra bl.a. Grenaa kommune ligger som et udtryk for den sejghed og energi, der præger ro-idrætten, og som nu engang er nødvendig for at nå et godt resultat.

Utallige er de unge, der gennem årene har hentet sundhed og livsglæde i Grenaa Roklub - for mange har klubben været deres halve tilværelse - mange ældre finder stadig til klubben - enkelte hver dag - andre nøjes med en gang om ugen. Jeg tror de unge sætter pris herpå - de gamle ord: "en gang roer - altid roer".- bliver på den måde virkeliggjort.

En ting, vi har særlig grund til at være taknemmelig for, er, at vi har været forskånet for ulykker af nogen art. Vi ligger ud til det åbne hav, og dette, at vi har klaret os gennem 25år, beviser, at der hersker den nødvendige disciplin - uden hvilken det er umuligt at dyrke ro-sport.

25år - ikke særligt langt, når man ser tilbage - og alligevel - utallige minder myldrer frem.

Det vil føre for vidt at nævne alle de mange, som på den ene eller anden måde har gjort sig fortjent til at skulle nævnes og omtales i dette lille tilbageblik.

Grenaa Roklub stiftere bør dog nævnes - der var daværende bankassistent, nuværende kontorchef Morten Christensen - daværende toldassistent, nuværende toldkontrollør Gudmund Nielsen - daværende manufakturhandler i Grenaa, A.Bendix - daværende ekspedient, nuværende lagerchef Sv. Rømer - repræsentant Charles Pinnerup og skibsbygger Aug. Nielsen - om dem alle kan siges, at de var gode og ivrige roere - som påtog sig det pionerarbejde, det var at starte en roklub uden midler af nogen art.

Det var under meget beskedne kår og forhold Grenaa Roklub så dagens lys - til gengæld var det et kammeratskab og et sammenhold, alle vi, der var med dengang, altid vil mindes, med glæde.

Jubilæum 1962

Jubilæums sang fra 1962.

Melodi: "Den glade kobbersmed."

En roer sang

Melodi: "Du skal lytte til dit unge hjerte"

Morgenroning.

Her er 2 gange far og søn til morgenroning i Grenaa Roklub: 

Lars Svenstrup og Ib Svenstrup. Per Udsen og Jens Anker Udsen.

Grenaa Ungdom i havvand - 1966

 Avis-artikel

Overskrift: Unge fra Grenaa Roklub hopper i Grenaa Havn for at bade.

Vilde var de ikke , heller ikke iklædt, men seje og bestemte så de ud da de gik hen over den spejlglatte mole og sprang i vandet.... lyder det i teksten.

Vor tids moderne vikinger er ikke vældige krigere, men tæller kontorfolk såvel som skoleelever i sine rækker.

Hver onsdag aften møder 8-9 rigtige mandfolk i Grenaa Roklubs finske badstue for at blive kogt op til en iskold vandgang. Efter 5-6 minutter i badstuens 90 grader celsius var de klar til at springe i det hundekolde Grenaa havnebassin.

Medens tågen og rimfrosten slører omridset af fiskerkuttere og de nærmest liggende færger, bader de unge mennesker fornøjet i vandet.

- Indrøm du det bare, det er hundekoldt, siger en tilskuer.

- Overhovedet ikke, er hans frejdige svar, det eneste vi fryser om er fødderne, ellers kan man overhovedet ikke mærke det kolde vand.

De fem minutter i badstuen har næsten opløst det øverste hudlag, og gennemvarmet det så meget, at kulden ikke når at sætte sig. Overhuden er virkelig næsten opløst efter et ophold i den finske badstue. 

Grenaa Roklub har for øjeblikket 10 vikinger blandt sine medlemmer.Sidste år gennemførte to mand at bade hele året, og roerne kan med garanti sige, at de i vinterperioden ikke fejlede spor. De vil endda påstå, at det er helbredende at blive kogt og frosset ned.

.. Efter vandgangen samles man til kaffe og snak i det hyggelige opholdningslokale, - Rohuset på havnen har køkken, og medlemmerne laver selv kaffe til det medbragte brød....

Og således foregår det også den dag idag. Første hold starter deres bad og sauna kl. 15.00 tirsdag eftermiddag. Kl. 16.00 får man kaffe (-eller thé) til det medbragte brød og derefter overtager hold 2 badehold saunaen og det kolde vinterbad i Grenaa Havn.

I 1965 har roklubben det højeste medlemstal i klubbens historie.(tallene mangler i protokollen), og der er roet ialt 6.685km på 1350 ture. Klubben har 11 både, svømmeundervisningen omtales som en stor succes.

I 1966 opstår vinterbadningen i Grenaa Roklub.

I 1967 kan Grenaa Roklubs mange aktiviteter tilbydes ungdommen for det billigste roklubkontingent i hele landet: 80kr. om året.

Svømmeundervisningen har haft 100 deltagere. - John Ipsen afgik som formand og blev hyldet for sit arbejde. Bogtrykker Werner Scherer blev hans efterfølger.

"Grenaa Svømmeklub" oprettes i 1968, og er foreløbig en underafdeling af roklubben. Grenaa Roklub er optaget i Dansk Svømme- og livredderforbund og jysk Svømmeunion, og der vedtages love for Grenaa Roklubs Svømmeafdeling. Klubben får tilladelse til at benytte svømmebadet ved Vestre Skole.

I 1969 døde to af klubbens mest trofaste medlemmer, J.A.Udsen og Morten Christensen. De mindedes med anerkendende ord ved generalforsamlingen.

I 1970 indkøbtes et stort tinkrus, der uddeltes som en slags vandrepokal eller kammeratskabspokal hvert år ved standerstrygning. Ved afleveringen får indehaveren et mindre krus til eje og minde. Roerne stemmer om, hvem der skal have mindet, og de fleste stemmer gælder.

Kaproning 1969-70

Det ville være et fromt ønske, om klubben igen kunne få så vindende et mandskab til kaproning, som vi havde i 1969-70. Aldrig har vi haft så mange pokaler at passe på.

Bent Bahnsen, Johnny Bahnsen, Chr. Borg og Ove Møller.

Den mindste nederst i billedet er Jan Christensen.

"Ro-nyt"

Bladet "Ro-nyt" for Grenaa Roklub begynder at udkomme i 1970, og redaktøren Anna-Lise Petersen, har stor succes med det.

I 1971 opfordrer formanden "de mange gamle ropiger, til at komme tilbage til klubben i en speciel kone-roning".

I 1972 er der indsendt forslag om ændring af husordenen og sproget i klubben. Et konehold er etableret og medlemstallet er på 90. I løbet af dette år blev der roet 18.234km på 3119 ture.

Poul Ovesen er leder af svømme-undervisningen, og Chr. Mortensen overtager redaktionen af "Ro-nyt".

Kanindåb 1974

Et indslag i havnefesten 1974, Roklubbens Kanindåb. Her lempes Kong Neptun i vandet af de nye roere. Som man kan se, er Kong Neptun i en skikkelse af Ingolf Olsen.

1974: Et forslag om, at farvandet omkring Anholt bliver til dagligt ro-område, blev forkastet. Der skal fortsat være en langtursstyrmand med, hver gang der sættes en båd i vandet på Anholt.

1975: Der vedtages, at der skal være en langtursstyrmand i hver båd ved roning i åen.

Der er jubel over den nye svømmehal i Grenaa og over, at Grenaa Roklub havde fået lov at benytte hallens bassin og andre facicliteter to gange om ugen.

I bladet "Ro-nyt" begyndte man at indrykke en "måneds-hitliste" for ropræstationerne af hver enkelt roer.

I 1976 - udførte roere fra Grenaa Roklub en ferie-langtur. Turen: Hundested - København - Falster - Lolland - Langeland - Fyn - Lillebælt - Grenaa. Den festlige beretning i "Ro-nyt" slutter med at fortælle, at roerne trætte og våde - gik i land ved Ramskov - "og var nødt til at gå det sidste stykke". Det kunne tyde på, at kæfterne var ved at slippe op....

Sportsfiskerne anmoder roklubben om at indstille roningen i åen, da sligt ødelægger fiskeriet.

I 1978 har robladet "Ro-nyt" 10 års jubilæum.

Guldåre.

Her Jonna Skuldbøll (nu Amdi), som den eneste dameroer,der har fået guldåre ved i sæson 1981 at ro 1.810km.

Billedet er taget på en langtur ved Langåbroerne, hvor guldåren var i "hus". Der blev serveret en lille én til næsen i den anledning.

Kanindåb i 1983

Kanindåb 1983. Utroligt så mange mennesker det stadig kan trække til. Der var prima underholdning for øjet og barske kongeord for øret, skrev avisen.

Kaproning i 1985

Et fotografi fra 4. oktober 1985 viser, at Grenaa Roklub stadig lader sig høre fra sig. Jan Kofoed, Henrik Petersen, Bo Larsen, Brian Saugstrup og Niels Boelsmand i bagerste række.

De "gamle" er gået over til langdistance. C,Aa. Sørensen, Ove Møller og Henning Amdi.

1987 - Grenaa Roklub fylder 50 år!

50 års Jubilæum.

I anledningen af Grenaa Roklubs 50 års jubilæum, bliver der udgivet et jubilæumsskrift for årene 1937 - 1987. "Grenaa Roklub - Gennem 50 år".

Forordet er skrevet af:

Anna-Lise Petersen, Lissi Udsen, Ib Svenstrup, Poul Ovesen og Werner Scherer.

De skriver til slut: " Det skal være vort håb, at bogen også vil blive skuet tilbage på igen i år 2037, når klubben fejrer sit 100 års jubilæum".

Udklip fra Ugeavisen "Grenaa bladet"

Billedet Øverst:

- de 4 nye både, der skal døbes.

Billedet midtpå:

- forhenværende handelsminister Knud Thomsen døber inriggeren "Per Udsen"

Billedet nederst:

- viser 3 veteraner i langsom fart: fra venstre Ib Svenstrup, P.B. Petersen og Werner Scherer.

Fest på hotel "Du Nord"

Udsmykningen på hotel Du Nord.

Det første flag i klubbens eje og dennes afløser danner baggrund for musikken. Klubben fik sit 3. flag i jubilæumsgave af SdS medens Silvan tog sig af stangen.

En af de mange lykønskninger.

En lykønskning fra Grenaa amatør teater - Svend Erik og hund.

Under billedet af Jørn Vester står der:"Djurslands Korns hus store silo ses til venstre, og Grenaa Roklubs hus til højre. Bagude ses det på de mange master, at der er skibe i havnen - og mågerne holder øje med det hele...."

Til 50 års jubilæumsfesten på hotel "Du Nord" blev et æresmedlem udnævnt.

Talen lød således:

"Vi har en person iblandt os, som vi i Grenaa Roklubs bestyrelse har besluttet skulle have en anerkendelse for det store arbejde, du har lagt i roklubben gennem næsten samtlige år - nærmere betegnet 46 år.

Du har været formand, kasserer og sekretær; du var én af hovedkræfterne ved opførelsen af vort nuværende klubhus.

Er der problemer eller opgaver, der skal løses, ved vi, at du altid står i kulissen og er parat til at trække i arbejdstøjet, hvis det er nødvendigt.

Ib Svenstrup, du får hermed Grenaa Roklubs hæderstegn - og samtidig udnævner vi dig til Æresmedlem af Grenaa Roklub.

Et stort tilllykke fra klubben!

Underskrevet af -

Ingolf Olsen, Henning Amdi, Jonna Amdi, Trine Jensen, Klaus Dalin, Arne Nygaard, Kent Hansen, Lissi Udsen og Christian Borg Petersen.

Grenaa Roklub i brand!

Søndag d. 20. februar 2011 mødte os et sørgeligt syn. Grenaa Roklub brandte.

Grenaa Roklub i 2012

Den nye Grenaa Roklub, som den ser ud idag.

75 års Jubilæum

I året 2012 har Grenaa Roklub 75 års Jubilæum.

En indbydelse blev annonceret i ugeaviserne, bl.a. "Posten Djursland".

Klar til at fejre roklubbens jubilæumsdag

Lørdag d. 14. Juli blev en festlig sommerdag i Grenaa Roklubs historie. Vi holdt åbent hus og kunne stolt fremvise vores nye flotte ro-klubhus.

Kl. 9.00 begyndte dagen med morgenkaffe og diverse forfriskninger. Og i løbet af dagen mødte man mange nye og gamle ansigter fra roklubben igennem tiderne. Man fik fortalt gode historier fra gammel tid og vist fotos frem af tidligere medlemmer.

Sponsorcheck fra Sparekassen Djursland

I kortet stod der:

Til Grenaa Roklub

Tillykke med 75 års jubilæet - det er os en stor glæde at kunne yde Grenaa Roklub et tilskud - 100 kr - for hvert år klubben har eksisteret - 

Til indkøb af roergometer Concept 2

Grenaa Roklub ønskes held og lykke i fremtiden!

Med venlig hilsen

sparekassen Djursland

Anne Grethe Slot og Karen Lisvad

En jubilæums rosang.

En af de mange gode sange,der blev sunget på en festlig sommeraften i Grenaa Roklub lørdag d. 14. juli 2014.

En festlig aften med gamle roere, venner af klubben og selvfølgelig roklubbens egne medlemmer.

- hvis man skulle få lyst til at se billeder fra "dengang" - så kan man finde meget mere af den slags i roklubbens scrabbøger. Mapperne finder du i klubbens bogreol.