En positiv fritid - også for dig.
Indlæg af Ingolf Olsen - hæftet var ikke dateret.(et sted i 80érne)
Hvis jeg i dag skulle prioritere værdier i tilværelsen, ville det nok være svært. Der findes så mange med hver sin betydning. Man kan kan gå en tur i skoven en forårsdag og nyde dens fauna og flora, eller som her i vinter, sidde indendøre og betragte snefug, som leger i gadelampens skær. Eller som isen, der tog favntag om vores havn. Jeg kunne nævne mange flere eksempler på "tidsfordriv", eller som før skrevet "værdier i tilværelsen".
Næh, det er slet ikke der jeg vil hen med min indledning. Det er slet og ret "langtursroning" mit indlæg vil handle om. Der er sikkert mange, der vil spørge sig selv, hvad er langtursroning?
Inden for mange sportsklubber, har man mange forskellige aktiviteter. Det har vi også indenfor roning. Der er motionsroning, ungdomsroning, kaproning og som sidst langtursroning. Vi er nok den eneste sportsgren,der har en lille arv fra vore forfædre, - nemlig Vikingerne! Vores både er (indenfor motions og langtursroning) bygget i store træk, som de gamle vikingeskibe, bord på bord. De tog ud på deres togter, som varede måndeder, ja år. Ligesom vikingerne tager vi afsted, det er dog nærmere tidsbestemt med vore ture, idet hovedparten er ture, hvor man tager afsted lørdag og kommer hjem søndag aften.
Vi har to bådtyper til langtursroning, nemlig 2-årers og 4-årers inriggere, hvor der kan sidde henholdsvis 3 og 5 mand m/k, den sidste er i hvert tilfælde styrmanden.
En langtur bliver som regel planlagt før man skal på en weekendtur. Man bliver enige om, hvad man skal have at spise, det er mange gange retter, som er hentet fra "den store franske kogebog", så som Py-te-pande, Ruskomsnusk, spejlæg, spaghetti- snoet henholdsvis højre og venstre om gaflen, det hænder dog også at menuen består af mere "du nord - agtige" karakter, så som frikadeller, bøf a´la strandkant eller specialiteten stegt flæsk m/løgsovs. Man bliver enige om, hvad man ellers skal have med udover personligt grej. Indkøbene bliver fordelt således, at alle tre eller fem får noget at skulle købe ind eller sørge for. Lørdag morgen oprinder og man mødes i Roklubben, med de indkøbte varer og kontrollerer, at der ikke er glemt noget. Man får sig nusset sig færdig og bærer grejet ned på pontonen, båden bæres ud og sættes i vandet. Nu skal båden stuves og her er det at man mange gange får en uimodståelig trang til at fotografere bagagen. Fordi den virker så enorm, og dog er der ikke mere end det nødvendige. Så vidt jeg husker, så har jeg 50 billeder af slagsen. Det skal lige nævnes i forbifarten, at en 2-årers langtursbåd kan rumme mere bagage end nogen bil kan.
Man skriver sig ind i rojournalen og langtursprotokollen med besked om hvor man tager hen og hvem, der er ansvarlig for turen. Langtursrochefen godkender og underskriver turen. Han ved så hvornår mandskabet forventes at være hjemme +/ - en halv time. Det er jo rart at vide for tilbage blevne bolværksmatroser, hvornår en evt. eftersøgning skal sættes ind, det skal her nævnes, at sidst nævnte aldrig har fundet sted i Grenaa Roklub. 7-9-13.
Båden lægger fra pontonen og balancen findes. Det foregår ved at styrmanden flytter sig tildenene eller anden side, afhængig af mandskabets størrrelse og volumen. Hvis det er mere krakilske roere beder de styrmanden fytte "tungen" fra den ene side til den anden. Roningen kan begynde og urene stilles. Grunden til at jeg skriver, at urene stilles er den, at man aftaler at skifte plads i båden hver halve time, hver tre kvarter eller hver halve time. Bølgerne kan også være så store, at pladsskifte ikke kan finde sted. Her tænker jeg mere på "hjemturen" - er bølgerne store , når vi skal afsted, bliver turen i stedet for til en "kanaltur"!
Der synges og snakkes om alt muligt på turen, der er næsten ikke det problem man ikke får løst i udenrigspolitikken og nogle enkelte af mere hjemlig karakter. Pludselig er der én der udbryder: "Der er en sæl!" og peger i en bestemt retning og alle retter blikket mod en edderfugl, som er ved at lette. Da sæler jo sjældent er udstyret med vinger, må den uheldige person erkende, at iagttagelsesevnen ikke er hvad den har været, eller personen har nok aldrig set en sæl. - bortset fra den der lige er fløjet!! Nu da alles blikke er rettet opad, møder der dem et ubehageligt syn. Ude i horisonten trækker der nogle gevaldige sorte skyer op af cumulus nimbus typen eller på dansk tordenskyer. Alle bliver betænkelige ved situationen og man spørger hverandre, om hvem mon det kan være, der har påkaldt de højere magters vrede. Flyvestationen Tirstrup og vejrtjenesten i Karup havde godt nok oplyst, at der skulle komme lavtryk, men det ville være af forbigående karakter. Der var jo ikke andet at håbe, end at det ville opløses eller drive forbi.
Bestemmelsesstedet er nået uden så meget som en dråbe vand indenbords, vadeskoene findes frem, det er gamle udslidte gummisko. Man skulle nødigt skære sine fødder på skarpe sten eller "glasskår". Båden tømmes for bagagen, medens den ligger i vandet, men kun når der er stille vejr eller fralandsvind. Er der brændinger, er det med at få båden på land, af hensyn til tidevandet, det ville jo være en klam fidus, hvis man vågner om morgenen og båden er væk!!
Teltet slåes op, og man nyder en enkelt pilsner eller sodavand ovenpå turens strabadser og genvordigheder. Man skynder sig at finde en telefonpæl for at lette ben, eller det modsatte køn - en busk, hvor der måske gemmer sig en enkelt brændenælle, som måske kunne være årsag til hurtig tilbagekomst?
I teltet gør man sig det behageligt, ruller sovepose og luftmadrasse ud og får sidstnævnte pumpet op. Petromax skal tændes, det foregår udenfor teltet, sammen med personen, der tænder den. En Petromax er en ganske udmærket opfindelse, den både varmer og lyser. Kartoflerne skal skrælles. For at spare på ferskvandet sker det tit og ofte i strandkanten, i enkelte tilfælde bliver de endog kogt i havvand. Kødet bliver brunet på panden, spædet op med dobbelt så mange løg som kød og så et væld af eksotiske krydderiet. Mange gange får maden først navn mens den spises. Som regel smager maden godt. Man har jo også været ude i den friske luft og fået masser af appetit. Opvasken skal klares, hvis da ikke opvaskebørsten er blevet derhjemme - glemt i kontrollen med, om det hele nu også var med. - ellers må man ned i strandkanten igen.
Hvis forholdene tillader det, bærer man brænde sammen til et bål, der ligger mange gange drivtømmer, som tilsyneladende kun venter på os langtursroere. Der er nu sådan en egen stemning omkring et bål langt fra nærmeste nabo. Man kan sidde og falde i trance og spekulere over, om der ikke kunne være mange flere af befolkningen, der inderstinde ønsker sig en sådan form for fritidsaktivitet? Aftenen skrider frem, tiden nærmer sig midnat, bålet er heller ikke mere hvad det har været.....!Man bliver kaldt tilbage til virkeligheden af en oppe ved teltet, som siger, at nu er der kaffe eller the med hjemmebagt kringle til. Hvordan kunne han dog vide, at det lige var det vi trængte til. Man skriver sig bag øret, at den person i hvert fald skal med på aftenbønnens gode side. De der er vågen tager måske et slag kort, eller et parti skak, og før man ved af det, er det ved at være lyst udenfor. Søvnen er da også ved at tage overhånd. Med en sidste kraftanstrengelse, får man proppet sit luksuslegeme ned i posen.
Morgen, og hvilken vindunderlig duft, der strømmer en i møde, nemlig duften af frisklavet morgekaffen, som er brygget udendørs, en har anrettet et overdådigt morgenmåltid på en gammel fiskekasse og man tager fat på klemmerne. Pålægget består af spegepølse, leverpostej og ost. Er man mere sulten og trænger til afveksling, kan man tage dem i omvendt rækkefølge. Kaffen er heller ikke ilde, lidt jordmoderagtig men så har man jo prøvet det også.
Op ad dagen får vi badet, spist lidt mere og som dagen går på held, så skal vi til at tænke på hjemturen. Båden sættes i vandet, og ligesom da vi gik i land, tager vi vadeskoene på igen. Vi skulle gerne komme helskindet hjem, inklusive fødderne.
Nu skulle det jo helst være sådan, at snakken på hjemturen falder på, hvor god turen indtil nu har været og hvor næste langtur skal gå hen. Nu er det jo sådan, at mange steder på Djurslands kyster, er det ikke tilladt at gå i land (desværre) udenfor campingpladserne. Det skal ikke forståes sådan, at campingpladserne er noget skidt, campingpladser er udmærkede for campingvogne og villatelte, men vi roere foretrækker, at være langt væk fra kiosker, kort sagt, vi søger de helt fredelige "pletter" på Danmarkskortet.
Vi nærmer os Grenaa igen, det er det i øvrigt aldrig tvivl om. Den gule røg fra "kvælstoffen" forkynder, at Grenaa er nær. De sidste bolcher og saltpastiller bliver fortæret. Hvis de da ikke er helt opløst af saltvand undervejs. Molefyret rundes og nu mangler der kun de sidste 300-400meter igen. Her er det med at ro "pænt". Vi skulle jo helst se præsentable ud fra molen, der plejer gerne være promenadeturister.
Båden lægger til med en "meget flot" landing og båden tømmes for bagagen og bæres op. Nu skal båden gøres ren, vaskes og spules og tørres af og sættes på sin plads i bådhallen. Teltet hænges til tørre om nødvendigt, saunaen tændes og mens den varmer op, bliver køkkengrejet båret til opvask og de sidste "smuler" bliver lavet sammen til et sidste langtursmåltid.
Vi får overstået vores badetur - turen er forbi for denne gang, og med et "tak for turen" skilles vi og ser hen til næste gang.
Det ovenfor nævnte kunne godt være fra "een" langtur, men jeg har i tankerne hentet dem fra flere forskellige. Skulle nogen der læser mit indlæg blive medlem af Grenaa Roklub og så også blive bidt af sporten, så "bidt", at de også bliver langtursroere, vil de erfare, at mit indlæg ikke er overdrevet. Der opstår virkelig mange episoder, som vil være af stor betydning resten af livet.
Jeg har ikke berørt ferielangture i mit indlæg, selv har jeg været på tre. En tur fra Lemvig igennem Limfjorden og ned langs kysten til Grenaa på 8 dage! Med start fra Hundested - sjælland rundt på 14 dage - der var et lille aberdabei. Vi tog fra Kalundborg til Juelsminde med færgen - dårligt vejr - også resten af turen langs Jyllands kyst til Grenaa! Jeg glemte lige at fortælle, at der også skulle have stået, at det var en 14 dages tur! Og endelig LollandFalster og Møen rundt også på 14 dage. Jeg har været på henved 50 weekend ture. og dem alle, weekend og ferieture står prentet i min hukommelse, som noget af det jeg idag nødig ville have været foruden; ting som at ro forbi Københavns havn kl.04.00 om morgenen, at se Møns Klint fra søsiden eller at finde indsejlingen til Stege, kl.00.00 om natten. Eller komme til en fremmed Roklub, og de arrangerer en ekstra klubaften for vores skyld. Der er uendelig mange episoder, det vil være uoverkommeligt, at nævne dem allesammen. Men "Du" skulle prøve det samme, jeg kan med sikkerhed sige, at også du vil blive begejstret!
Ingolf Olsen!